❈ At stå alene - og stå stærkt ❈

En refleksion over solomor-livet og indre styrke

Der findes en særlig kraft i at stå alene – og vælge det. Når man som solomor bærer både hverdagens ansvar og kærlighedens omfavnelse alene, kan det opleves som både overvældende og opløftende. For midt i de mange beslutninger, skemalægninger og børnespørgsmål opstår en stille, men stærk indre kerne: Din styrke.

Det er ikke styrken i at klare det hele uden at vakle. Det er styrken i at turde vakle og alligevel tage næste skridt. Igen og igen.

At være solomor er ikke nødvendigvis ensomt – men det er ensomt arbejde til tider. Der er ingen at dele aftensmadsbeslutningen med, ingen til at tage over, når trætheden rammer, og ingen at give et "vi klarede det" high five med efter puttetid. Og alligevel… så klarer du det.

Solomor-livet er fyldt med indre samtaler, prioriteringer og refleksioner. Det kræver mod at stå ved sig selv – og stå alene med både glæde og sorg. Men netop her vokser styrken. Ikke den rå, præstationsprægede styrke – men den varme, menneskelige styrke, der bor i evnen til at være der for et andet menneske, og samtidig stå fast i sig selv.

Der er en særlig frihed i at skabe sit eget liv. Men også et stort ansvar. Og derfor fortjener du som solomor at stoppe op og mærke:

💬 "Jeg står her. Jeg står alene. Og jeg står stærkt."

Vil du reflektere over din egen styrke?

Book en afklarende samtale – dit tempo, dine behov, din vej.