❈ Når fødselsdagen falder midt i hverdagen – tanker fra en solomor ❈

Fødselsdage er normalt en anledning til at blive fejret, set og forkælet. Men som solomor kan virkeligheden se lidt anderledes ud. Dagen falder måske på en tirsdag, hvor hverdagen kører videre i sit sædvanlige tempo: madpakker, arbejde, hente-bringe og sengetider.

Jeg oplever, at der kan ligge et særligt tomrum i de her dage. For hvem er det egentlig, der husker mor? Der er ingen partner, der arrangerer overraskelser eller sørger for, at dagen føles helt speciel. Det er mig selv, der må skabe rammerne – og ærligt, det kan føles både stærkt og sårbart på samme tid.

På min seneste fødselsdag var der ingen stor forkælelse. Ingen morgenmad på sengen. Ingen buket, der stod klar på køkkenbordet. Dagen lignede til forveksling alle andre hverdage. Men så alligevel ikke helt. Måske et besøg senere på dagen.

For jeg fik verdens største kram fra mit barn. Jeg hørte et oprigtigt: "Tillykke med fødselsdagen, mor". Og jeg mærkede, at det måske netop er den største gave: at jeg har valgt at skabe et liv, hvor jeg er nogens allerstørste person. Et barn, der lyser dagen op bare ved at være til.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan savne forkælelse. For det kan jeg. Men jeg har lært at tage styringen og give mig selv lov til at gøre noget særligt – også selvom det er småt. Det kan være en kop kaffe med flødeskum i stedet for den sædvanlige filterkaffe. At købe en lille buket til mig selv på vej hjem. Eller at give mig selv tid til at stoppe op midt i hverdagen og minde mig selv om: jeg er her, jeg gør det godt, og jeg har fortjent at blive fejret.

Som solomor har jeg opdaget, at fejringer ikke altid handler om store traditioner eller gaver udefra. De handler om at skabe nye ritualer, som giver mening for os. Måske er det at bage en kage sammen med mit barn, selvom det er en hverdag. Måske er det at tænde lys til aftensmaden. Måske er det bare at sige: i dag gør vi noget lidt anderledes, fordi mor har fødselsdag.

Og selvom dagen ikke bød på klassisk forkælelse, blev den alligevel en påmindelse om det, jeg gerne vil huske: At hverdagen kan være nok i sig selv. At glæde findes i det små. Og at det at være solomor ikke kun handler om at klare alt alene – men også om at finde måder at være god ved sig selv på midt i det hele.

For i sidste ende er det måske netop det, der er styrken i at være solomor: Jeg behøver ikke vente på, at nogen andre skaber fejringen. Jeg kan selv beslutte, hvordan den skal se ud.

✨ Hos Coaching Solomom arbejder jeg med netop de her temaer – at stå stærkt i sit eget liv som solomor, at finde glæden i hverdagen og at give sig selv lov til at fylde. Det handler om at opdage, at vi kan skabe vores egen form for fejring og forkælelse – både på fødselsdage og i hverdagen.

👉 Er du selv solomor – eller overvejer du at blive det – og genkender du følelsen? Så kan vi sammen finde nye måder at skabe balance, styrke og glæde i din hverdag. Du er altid velkommen til at tage kontakt – og husk:

Din vej. Dit tempo. Din styrke.